|
Oversigt over område hvor Netferie har sommerhuse
 | Rødhus |
I et storslået, fredet klitlandskab, direkte ud mod Vesterhavet, ligger det
attraktive ferieområde Rødhus. Den tidligere landsby blev lagt øde af
sandflugten, men er genopstået som et skønt naturområde med fritidshuse og
enkelte gårde. Sommerhusene i området er bygget således, at de falder
naturligt ind i landskabet. Grundene er store, og mellem husene findes store
hedestrækninger med den oprindelige afvekslende vegetation.
Området er ideelt for naturelskere, der ønsker at holde ferie i rolige
omgivelser ved strand og smuk natur, men samtidig gerne vil være tæt på de
mange aktiviteter, seværdigheder og forlystelser, som Nordvestjylland byder på.
Strand
Rødhus Strand er en dejlig, bred sandstrand med Blåt Flag. Stranden er afskærmet
af klitter med marehalm. Det er tilladt at køre i bil på stranden.
På grund af vinden og bølgerne er der gode muligheder for windsurfing ved Rødhus.
Den flotte solnedgang over Vesterhavet kan opleves fra stranden eller klitterne.
På alle årstider virker stranden tiltrækkende og indbyder til gåture i al
slags vejr.
Nordjylland:
|
Vis hus | |  |
Find hus | |
|  |
|