Husnr 1742

Hyggeligt sommerhus med indhegnet grund

Nydeligt feriehus i træ fra 1979, renoveret i 2005, beliggende på en ca. 1.050 kvm. stor naturgrund. Huset er på 96 kvm. og har med 3 soveværelser plads til 6 personer. 1 dobbeltseng, 2 enkeltsenge og 1 køjeseng. Hyggelig indretning. Køkken-alrum og lys udestue. Køkken med bl.a. fryser, opvaskemaskine og kaffemaskine. Badeværelse med bruseniche. Terrasse med havemøbler og havegrill samt bål sted i haven. Grunden er indhegnet. Yderligere udstyr: TV med Canaldigital og tysk parabol, cd afspiller, vaskemaskine, barneseng og barnestol. Indkøbsmuligheder ca 2 km. Gode aktivitetsmuligheder så som bowling, svømmehal, leje af cykler. Afstand til Hals ca. 7 km. Her er der havn, restauranter og gode indkøbsmuligheder. Afstand til Hou ca. 2 km., hvor der er restauranter og supermarked med bageri.

 

Tips og ideer til ferien i Hals

Generelt om området Hals og Hou
Hals ligger nord for Limjforden ud til Kattegat og sommerhusområdet strækker sig fra Hals i syd til Hou i nord. Området deles i en vandside og en landside af Strandvejen. Sommerhusene på vandsiden ligger mellem 25 - 700 meter fra stranden, imens dem på landsiden ligger mellem 600 - 2500 meter væk. I området er der en del plantage- og skovområder og typisk er der både træer og buske på sommerhusgrundene. Dermed er der god mulighed for at have læ på terrassen. Der er et fint dyreliv i området med bl.a. rådyr og fasaner.

Hunde er velkommen
Man er velkommen til at tage hunden med på ferie i den del af vores sommerhuse og hunde er også velkommen på stranden og i skovene. De skal dog føres i snor. I Trekantskoven er der nu hundeskov, hvor hunden må løbe frit omkring. Der kan parkeres direkte ved indgangen til skoven. Husk alligevel at vise hensyn til andre gæster.

Havet og stranden
Stranden strækker sig over ca. 7 km med fint sand og klitter i baggrunden. Nogen steder er der indsøer mellem klitterne og havet. Derfor skal man gå lidt uden om for at komme ud på sandstranden. Bisnap Strand mellem Hou og Hals er flere gange blevet kåret til én af Danmarks mest børnevenlige badestrande. Her er lavt vand og ingen farlige understrømme som ved Vesterhavet. I efteråret og vinteren er der gode muligheder for at finde rav. Flere steder er der mulighed for at parkere helt nede ved stranden. Stranden er naturligvis bilfri.

Aktiviteter i nærområdet
Der er mange hyggelige aktiviteter i området. I kan bl.a. leje cykler, bowle, prøve kræfter med kayak eller tage en tur i Koldkær svømmehal. Du kan leje cykler hos NetFerie eller i Hals. Koldkær svømmehal har åbent ca. 4 gange om ugen og dagligt i ferieperioderne. Det er en overskuelig mindre svømmehal. Hvis man vil fiske, anbefaler vi at besøge Lagunen Fiskesø, hvor der også kan lånes udstyr. I sommermånederne er der bl.a. torvedage i Hals og Hou og alternativ byteater med det Hemmelige teater fra Aalborg.

Gode indkøbsmuligheder i Hals
Der er massere af gode dagligvarebutikker lokalområdet. I Hou ligger Brugsen, hvor der også er friskbagt morgenbrød og en lokal fiskehandler - Toms Fiskebod. I Hals ligger Aldi, fakta, Brugsen og Super Best. Butikkerne har åbent hverdag til kl. 20. I Hals er der også apotek og bager. I begge byer er der tankstation med selvbetjening. I Hals er der også en række andre forretninger.

Ud at spise
I Hals kan man bl.a. spise på Hals hotel, Carl Frederik eller Rasmus Klump. På Hals hotel kan man også vælge at bowle. Der er også et par pizzarier i byen og et par restauranter på havnen. I Hou ligger Restaurant Raalingen, hvor man bl.a. kan grille i haven. Børn er velkommen. Det bedste sted at spise en stor is er hos Rasmus Klump på Hals havn. Hvis man gerne vil spise fisk, anbefaler vi Franks eller Jensens Fiskehus i Sæby, ca. 30 minutters kørsel fra Hals. Det er køreturen værd. 
I Aalborg er der uanede muligheder for at spise godt. Prøv f.eks Stygge Krumpen Cafe eller Cafeministeriets brunch. Jensens Bøfhus midt i byen er fint, hvis man har børn med.

Aktiviteter i Nordjylland
Aktivitetsmulighederne i Nordjylland er mange og alt er inden for rækkevidde med max 1 times kørsel fra Hals. På en regnvejrsdag anbefaler vi enten en tur i Skansebadet eller Gigantium svømmeland, hvor der er både wellness og badeland til børn. Eller en tur i Jumboland - stort indendørs legeland for de mindre børn. Aalborg Zooligske have er god på alle årstider og der er en særdeles god legeplads i haven. Tag også en tur i Faarup Sommerland eller besøg Skagen, Lønstrup og Raabjerg Mile. Se flere ideer til oplevelser og aktiviteter på www.visitaalborg.com og www.visitnordjylland.dk

Lægehjælp mm
Der er mulighed for at komme til en praktiserende læge i Hals eller en af nabobyerne. Lad NetFerie hjælpe dig med at få en akut tid, hvis det kniber. Skadestuen ligger i Aalborg ved sygehus syd (lige ved siden af Aalborg Zoo). Har du brug for lægehjælp efter kl. 16, skal du ringe til vagtlægen. Lad os hjælpe dig, hvis du får brug for en tandlæge. I øvrigt skal nævnes at Hals området dækkes ind af en akutbil som er hjemmehørende på Falckstationen i Hals.
Bliver din hund syg, anbefaler vi dyrlægen i Dronninglund.

Kalender : 2013

Generelt

  • Husareal: 96 m2
  • Grundareal: 1050 m2
  • Byggeår: 1979
  • Renoveringsår: 2005
  • Afstand indkøb: 1500 m
  • Brændeovn
  • Vaskemaskine

Køkken/bad

  • Antal bad: 1
  • Opvaskemaskine
  • Emhætte
  • Komfur
  • Kaffemaskine
  • Fryser

Opholdstue

  • Tysk parabol
  • TV
Personer : 6
Strand afst. : 1200 m
Husdyr tilladt : Ja
Soverum : 3
Pool : Nej
Spa : Nej
Sauna : Nej
Internet : Nej
Røgfrit hus = Ja
A. Pris : 3925 DKK
B. Pris : 3405 DKK
C. Pris : 2455 DKK
D. Pris : 1685 DKK
E. Pris : 1425 DKK

Søg

Ankomst Varighed