Velkommen hos NetFerie – velkommen hos Mette og Ole

NetFerie er et familiedrevet udlejningsbureau. Det er os, du møder på kontoret, i telefonen og ude i sommerlandet, men naturligvis har vi også en række gode medarbejdere, som hjælper til i den daglige drift.

Vi udlejer mere end 300 feriehuse i Nordjylland, fortrinsvis på Østkysten mellem Lyngså og Hals. Vi kender personligt hvert eneste feriehus, og vi udlejer og har kontor midt i sommerlandet ved Hals.

Hvorfor vælge NetFerie?

Der er mange fordele ved at leje feriehus hos os. Du sparer højst sandsynligt en del penge på din næste ferie, fordi vores feriehuse typisk er 10-15% billigere sammenlignet med andre udlejningsbureauer.

Hvis du er i tvivl om, hvilket feriehus der er det rigtige for dig, kan du bare ringe eller maile til os. Så hjælper vi dig. Vi kender jo alle feriehusene og anbefaler gerne det, som passer til dine ønsker og behov.

Vi har åbent hele året rundt, og skulle der mod forventning opstå problemer, når I er på ferie, kan I altid få kontakt med os på vores servicetelefon.

Vi ved, at det er et tillidskrævende valg for dig at booke et feriehus til din velfortjente ferie. Og en ferie kan ikke gøres om. Derfor gør vi en stor indsats for at kunne yde den service, som du har krav på, så du kan nyde ferieopholdet fuldt ud.

Vi tror, at det er vores kombination af fornuftige priser og et højt personligt serviceniveau, som gør NetFerie til noget særligt. Vi brænder for det, vi laver, og det kan vores gæster mærke. Derfor har vi også rigtig mange stamgæster, som vender tilbage år efter år.

For der er meget at opleve i det skønne Nordjylland, og helt færdig bliver man aldrig.

God fornøjelse og velkommen til!