Husnr 1325

Fint sommerhus tæt på badestrand

Lyst og pænt feriehus i træ fra 1977, renoveret i 2004 på 67 kvm. Beliggende på en 1200 kvm stor grund i rolige omgivelser tæt på badestranden. Gynge, sandkasse, pentanqebane og stor, delvist overdækket terrasse med havemøbler og havegrill. 3 soveværelser; her af 2 med dobbeltsenge og 1 med køjesenge. Pæn, hyggelig indretning. Veludstyret køkkenafdeling med bl.a. mikrobølgeovn, fryser og opvaskemaskine. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Yderligere udstyr: Brændeovn, TV med danske programmer og tysk parabol, DVD, cd-afspiller, ekstra køleskab og vaskemaskine. Huset ligger ca. 300 m fra god børnevenlig sandbadestrand og i et område med bl.a. ridning, bowling, svømmehal og fiskesø. Ca. 800 m til supermarked, ca. 2 km til Hou by med supermarked og bagerafdeling, og ca. 6 km til Hals med restauranter, supermarkeder og havnen. 45 Km til Frederikshavn og ca. 30 km til Aalborg (Aalborg Zoo). Et godt udgangspunkt for dagsture til Legoland (2 timers kørsel), Fårup Sommerland (1 times kørsel), Djurssommerland (2 timers kørsel) og mange andre forlystelser.

 

Værd at vide om ferien i Hals

Generelt om Hals og Hou
Sommerhusområdet strækker sig over en 7 kilometer lang strækning, hvor Strandvejen deler området i en vandside og en landside. De sommerhuse der ligger på vandsiden ligger 25 - 700 meter fra havet og de der ligger på landsiden 700 - 2500 meter. Sommerhusene ligger på relativ store naturgrunde med bevoksning og der er derfor god mulighed for at have en ugenert terrasse med læ. I området er der en del plantager med et fint dyreliv.

Stranden og havet
Kyststrækningen går fra Hou i nord til Hals i syd. Tættest på Hals er der indsøer som man må passere for at komme ud på den skønneste sandbanke. Her har man det nærmest for sig selv. Længere nord er bl.a. Bisnap Strand som er kåret til én af Danmarks mest børnevenlige badestrande. Langs kysten er der små indsøer og stien til stranden kan derfor godt slå et sving. Stranden er en skøn sandbadestrand med lavt vand og uden farlige bølger og understrømme. Der er en enkelt klitrække mellem stranden og sommerhusene. Der er gode muligheder for at finde rav i foråret og efteråret. Der er ingen biler på stranden, men gode muligheder for at parkere tæt på, hvis man gerne vil køre til stranden.

Hunden med på ferie
Hunde er velkommen i sommerhusområdet og på stranden. De skal føres i snor. Der er en hundeskov - Trekantskoven, hvor hunde må have lov at løbe frit. Der kan parkeres ved indgangen til hundeskoven.
Husk generelt at vise hensyn, når du har din hund med på ferie.

Gode indkøbsmuligheder
Der er mange dagligvarebutikker i området. I Hou ligger Brugsen der også bager frisk morgenbrød. I Hals ligger både Aldi, Fakta, Brugsen og Super Best. De holder åbent alle dage året rundt og gerne til kl. 20. i Hou ligger Toms Fiskebod, hvor det er muligt at hente frisk fanget fisk og fiskefrikadeller. I Hals er der en bager og et apotek samt en række andre forretninger.

Ud at spise
I Hals ligger bl.a. Hals Hotel og Bowlingcenter, Carl Frederik, Rasmus Klump og et par pizzasteder. I Hou ligger restaurant Raalingen, hvor det også er muligt at side udendørs og spise i den skønne have. Det bedste sted at spise en stor is er på havnen i Hals. Hvis man gerne vil spise fisk, anbefaler vi at tage til Sæby hos Franks eller Jensens Fiskehus.
I Aalborg er der uanede muligheder for at spise godt. Her er massere af cafeer, restauranter i alle prisklasser. Prøv f.eks. Stygge Krumpen eller CafeministerietJensens Bøfhus er fint, hvis man har børn med i byen.

Aktiviteter i nærområdet
Der er mulighed for at bowle, leje cykler eller prøve at sejle kajak. Cykler kan lejes hos NetFerie eller hos den lokale cykelmand i Hals. Kajak kan prøves i Hou Roklub og bowling er på Hals hotel. I Koldkær ligger en mindre svømmehal med mange legesager til børn i bassinet. Hvis man gerne vil fiske, anbefaler vi Lagunen Fiskesø, hvor man også kan leje udstyr.
I sommermånederne er der hver onsdag torvemarked i Hals og hver mandag i Hou.

Øvrige aktivitetsmuligheder
Nordjylland har meget at tilbyde. Prøv en tur i Skansebadet elle Gigantium, hvis I gerne vil ind i en stor svømmehal med badeland og wellness. Tag en tur i Faarup Sommerland - I må gerne selv medbringe mad som I kan grille på de store fælles grill. Eller besøg Skagen, Lønstrup og Raabjerg Mile. Aalborg Zoologiske Have er også skøn - og deres legeplads til børnene er i særklasse.
Er man til fart, kan vi også anbefale et tur med Rib-it - speedbåden som afgår fra Hals eller Aalborg.
På regnvejrsdage er det fint at have børnene med i Jumboland - det store indendørs legeland i Aalborg. Se flere ideer til oplevelser i Nordjylland på www.visitaalborg.com og www.visitnordjylland.dk

Lægehjælp 
Der er mulighed for at komme til læge i Hals eller en af nabobyerne. Lad NetFerie hjælpe dig med at få en tid, hvis det haster. Skadestuen ligger i Aalborg på Sygehus Syd ved siden af Zoologiske Have. Har du brug for lægehjælp efter kl. 16, skal du ringe til vagtlægen. Lad os hjælpe dig, hvis du får brug for en tandlæge. Bliver din hund syg, anbefaler vi dyrlægen i Dronninglund. 
Iøvrigt skal nævnes at Hals dækkes af en akutbil som er hjemmehørende på Falckstationen i Hals.

Kalender : 2013

Generelt

  • Husareal: 67 m2
  • Grundareal: 1203 m2
  • Byggeår: 1977
  • Renoveringsår: 2004
  • Afstand indkøb: 900 m
  • Brændeovn
  • Vaskemaskine

Køkken/bad

  • Antal bad: 1
  • Opvaskemaskine
  • Emhætte
  • Komfur
  • Kaffemaskine
  • Mikrobølgeovn
  • Fryser

Opholdstue

  • Tysk parabol
  • TV
Personer : 6
Strand afst. : 250 m
Husdyr tilladt : Ja
Soverum : 3
Pool : Nej
Spa : Nej
Sauna : Nej
Internet : Nej
A. Pris : 4885 DKK
B. Pris : 4475 DKK
C. Pris : 2895 DKK
D. Pris : 2140 DKK
E. Pris : 1855 DKK
M. Pris : 1230 DKK
M = miniferie

Søg

Ankomst Varighed