Østkysten i Nordjylland - sandstrande så langt øjet rækker

Er du til storslået natur, kilometervis af fine sandstrande og klitter? Så skal du naturligvis vælge østkysten som base for din næste ferie i Nordjylland. På østkysten ligger de små feriebyer Hals, Hou og Sæby, og ind imellem finder du de dejlige sommerhusområder med feriehuse helt ned til havet.

Hals i syd ved Limfjordens udmunding i Kattegat byder på et hyggeligt maritimt miljø, små gader og stræder og et skønt sommerhusområde tæt på byen. Området strækker sig op til Hou, som også har en lille havn og mole. Mellem de to småbyer ligger ét af Danmarks største sommerhusområder med knapt 4.000 feriehuse. 

I menuen til højre kan du læse lidt om de enkelte områder på østkysten og i resten af Nordjylland.