Karneval i Aalborg 2017
Aalborg Karneval er Nordeuropas største folkelige karnevalsparade med omkring 60.000 deltagere og 100.000 tilskuere. Gå ikke glip af denne farverige, fantasifulde og grænseoverskridende oplevelse. Alle kan deltage i paraden – sæt blot fantasien i sving:
“Gaden er scenen – du er gøgleren!”Aalborg Karneval bygger på tre store hovedbegivenheder: Stjerneparaden, Battle of Carnival Bands og Børnekarneval.
Læs mere
Hals Bowling
Alle banerne i bowlingcenteret er nyrenoverede. Med 8 baner og en hyggelig atmosfære i forlængelse af Hals Hotel er det oplagt at kombinere bowlingen med en hyggelig middag. Bowlingcentret har desuden egen bar med mulighed for at købe drikkevarer og snacks under bowlingen.
Læs mere
Middelalderdagene på Voergaard
Mød middelalderens liv på biskop Stygge Krumpens herregård Voergaard anno 1533.
Biskop Stygge Krumpen fra Børglum Kloster og hans vedsoverske Elsebeth Gyldenstierne har her deres lysthus, hvor de fordriver tiden med besøg af borgere og adelsfolk fra nær og fjern.
Omkring dem er et vrimmel af liv, lugte og lyde. Håndværkere og handelsfolk falbyder deres varer, nonner og munke høres i salig sang.Landsknægte træner til kamp, tilrejsende musikanter og gøglere viser deres kunstner, alt imens maden steger på grillen og brødene bages til biskoppens bord. Den store blide affyres, færgen fragter godtfolk over voldgraven og dystriddere og landsknægte opviser deres færdigheder for biskop Stygge Krumpen og hans gæster.
Læs mere
RIB-IT er stedet, hvor vand og action mødes på Limfjorden!
RIB-IT er stedet, hvor vand og action mødes på Limfjorden! RIB-IT tilbyder uforglemmelige oplevelser på vandet i deres to specialdesignede både, som er Danmarks største kommercielle speedbåde. Der arrangeres sejlture for både private og firmaer. Der medtages op til 12 passagerer i hver båd af gangen, og der tilbydes et utal af muligheder for sjov på vandet, bl.a. watercast, teambuilding og polterabend. Da farten er høj, er sikkerheden meget vigtig hos RIB-IT.
Læs mere
OnAdventure - Kajakkurser i Aalborg
Udforsk Aalborg og Nordjylland i havkajak. Er du nybegynder eller øvet kajakroer, som vil på oplevelsestur på Limfjorden, kan du få assistance og finde inspiration hos OnAdventure. OnAdventure giver dig en god start og guider dig sikkert gennem gode oplevelser i kajakken med kompetente instruktører og kvalitetsudstyr. OnAdventure tilbyder introkursus, weekendkursus og havkajaksurf. Derudover arrangeres der løbende oplevelsesture og særlige arrangementer.
Læs mere
Torvedage
Om sommeren er der Torvedag i Hals hver onsdag. Hele byen er på den anden ende, og Midtergade afspærres, så kræmmerne kan opstille deres små boder. Gå på jagt og få lidt ferieminder med hjem i kufferten! Om mandagen er der marked på havnen i Hou.
Læs mere
Nibe Festival 2017
Nibe Festival, som også er kendt under navnet Den Lille Fede, er en af Danmarks hyggeligste festivaler og tiltrækker et bredt publikum. Hvad enten man vil have hele festivalen med eller bare fornemme stemningen en enkelt dag, er Skalskoven i Nibe det helt rigtige sted for musikelskere i alle aldre.
Læs mere
Hjallerup Marked 2017
Siden 1744 har Hjallerup Marked været en af de store begivenheder i Nordjylland. Markedet var oprindeligt et hestemarked og er det stadig i dag – dog er markedet siden blevet udvidet med kræmmerboder, tivoli og masser af musik og underholdning for børn og voksne. Omkring 200.000 mennesker lægger vejen forbi Hjallerup i markedsdagene og er med til at gøre markedet til en fest. I 2016 kan markedet besøges fra 02. juni til 5. juni 2017.
Læs mere
Dronninglund Cup 2017
Hvert år mødes håndboldspillere fra hele verden til Danmarks største, internationale ungdomsturnering. Ud over en masse håndboldkampe og muligheden for at knytte venskaber med andre spillere fra hele verden, byder turneringen på et hav af fritidsaktiviteter som ungdomsdiskotek, beachvolley, minigolf og udflugter til skov og strand. I 2017 finder turneringen sted 10.-15. juli.
Læs mere
Fiskesøer
Der er rig lejlighed for at tage på en hyggelig fisketur på din næste ferie. I området mellem Hou og Hals er der to fiskesøer – Lagunen Fiskesø og Koldkærgaard Fiskesø. Her kan du leje fiskegrejet, og du betaler enten for en dag eller et par timer. Du kan også købe fiskekort og dermed få adgang til at fiske andre steder.
Fra Sæby og Hirtshals er det også muligt at komme ud på havet med kutter og fiske. Information omkring dette kan fås hos de lokale turistbureauer.
Læs mere
Svømmehaller
Der er gode muligheder for badning – også selvom vejret driller. Holder du ferie i Lyngså, er den nærmeste svømmehal Sæby Svømmebad.
Holder du ferie i Hals/ Hou og vil børnene gerne have rutsjebaner og de voksne wellness, sauna og dampbad, så bør turen gå til Nørresundby, hvor Skansebadet holder til. Her kan man sagens bruge et par regnvejrstimer.
Læs mere
Tordenskioldsdagene
Tag med tilbage til år 1717 og vær med til at fejre Tordenskioldsdagene i Frederikshavn. I perioden 1.-3. september kan I besøge en levende 1700-tals by med marked, underholdning, søslag og meget mere. En landsby anno 1717 er opbygget omkring Krudttårnet, og her finder I stemningsfulde markeder med handelsboder, tiggere, musikanter, soldater og meget mere. Oplev det store søslag, når Tordenskiold kæmper mod og vinder over svensken i et skuespil, som har 1.000 deltager i autentiske 1700-tals dragter. Nyd også synet af de mange store træskibe i havnen, som kommer fra både Danmark og udlandet. Hele ugen efter Tordenskioldsdagene fortsætter markedet med handel, børneaktiviteter og kanonsalut ved solnedgang. Entréen koster ca. 30 kroner pr. person eller ca. 75 kroner for alle tre dage. Børn under sværdhøjde kommer gratis ind.
Læs mere
M/S Kysten
M/S "Kysten" sejler på Limfjorden fra Aalborg, Hals og Nibe med faste afgange. Turerne varer cirka 50 min. Billetter købes online eller bestilles på telefon 26 24 58 95. Billetbestilling anbefales. Pris (2016) Voksne: 65 kr. Pris: Børn u/ 12 år: 45 kr. Medbragt mad må nydes ombord. Salg af kaffe, te, kolde drikke og is. Grupper op til 36 personer kan leje hele skibet.
Læs mere